|
Historie
Racen stammer fra det vestlige Middelhavsområde og er
udviklet i de spanske og italienske kystegne. Det ser ud
til, at disse hunde på et tidspunkt blev bragt til Cuba.
Racens mest almindelige farve “havannabrun” har
fejlagtigt givet anledning til den legende, at der var
tale om en race med oprindelse i Havana, Cuba’s
hovedstad. Forholdene har medført, at racens gamle
blodlinier er totalt forsvundet fra Cuba, nogle
efterkommere har overlevet i USA efter at være smuglet
bort fra øen.
Udseende og væsen
En dværghund af rektangulær format.
Skulderhøjde: 23-27 cm (Idealmål)
Tolerance 21-29.
Skalle: Flad og bred. Stop uanseelig.
Snude: Relativ smal, med meget smalle, ikke
nedhængende læber, sort næse, saksebid
Øjne: Temmelig store og meget mørke, foretrukne
sorte med mandelformede åbninger.
Øre: Relativt spidse hængeøre med
folddannelser.
Halen: højt båret med lange silkeagtige hår.
Dybt bryst med buede ribben.
Hårene: bløde og glatte, let buede i spidserne.
Må højst klippes lidt ved kløerne. Lang blød og
silkeagtig pels, hvilket giver den en stor elegance og
usædvanlig fornemhed.
Sjældent ren hvid, mest beige i alle afskygninger, brun,
grå, koksgrå, sort eller hvid - med store aftegninger i
de forannævnte farvetoner.
Havaneseren er
usædvanlig intelligent og er gennem sin altid
nærværende nysgerrighed meget let at opdrage. Med sit
åbne væsen og sin uimodståelig charme vinder den på et
øjeblik ethvert hjerte og bliver snart midtpunkt i enhver
familie.
Den er usædvanlig
morsom og kammeratlig, derfor er den også at anbefale
familier med børn. Skønt dværghund er den af karakter
og kondition klar til at deltage i enhver legekamp. I
øvrigt er den også en usædvanlig svømmer, der ikke ved
noget bedre end at tumle sig i vandet.
Havaneseren er også
en udmærket vogter og hyrdehund. Ingen gæst bliver
modtaget uhørt, uden at det dog udarter sig til en
hysterisk vedvarende gøen.
Havaneseren er meget knyttet til “sin familie” og
rigtig lykkelig, når den også bliver optaget som
værdigt familiemedlem, med daglige pligter.
|
